Romantik i en shelter

Hvis du til tider fornøjer dig ved at være primitiv, så se om du kan overtale din sammenlever til en tur ud i Guds dejlige natur, det kan være lige så romantisk i en shelter, som hjemme på sofaen med et glas rødvin. Så ta' rødvinen med ud i naturen og find det perfekte sted og sørg også for det perfekte vejr.
Jeg vil gerne fortælle om en shelter jeg har brugt et par gange, et rigtig hyggeligt sted, som jeg jo faktisk burde holde hemmeligt fordi jeg så gerne vil have det for mig selv.
Jeg ville så gerne gøre noget godt og hyggeligt for min kæreste på vores et årsdag, årsdagen ligger så heldigt lige midt på sommeren, så jeg pakkede bilen og ville intet fortælle hende om, hvor vi skulle hen. Vi kørte og kørte og hun undrede sig, vi køre ned forbi Mariager og gjorde et ophold, inden vi igen kørte videre syd på til vi nåede Randers. Nu havde hun så gættet, hvor det var vi skulle hen, men hun glædede sig nu alligevel til vores tur.
Jeg havde taget min trangia(udekøkken) med og en pande med låg, og en masse lækre sager med, bla. rødvinen, en ribenssteg, kartofler, whiskysovs, chips m.m. Jo det skulle nok blive en god aften og alt skulle tilberedes på primitiv vis.

Pladsen set fra den anden side af søen, det kan være lidt vanskeligt første gang at finde pladsen.

Pladsen ligger i den sydeligedel af Randers, ud midt i en "ny anlagt" skov, og lige ud til en skovsø, det perfekte miljø at skabe romantik i. En af de gode ting ved pladsen er at der er brænde på pladsen, eller det plejer der at være for denne dag fandt vi ud af at det skal man ikke vide sig sikker på.
Da vi havde slæbt alt udstyret ned til pladsen, hvilket vi aldrig gør mere uden at have en trækvogn med næste gang, fandt vi at pladsen var usædvanlig roddet, med tomme sprut flasker og intet brænde, der havde været nogle unge mennesker før os, som ikke respektere naturen, for det siger jeg dig, skal du ud i naturen så må du også behandle den ordenligt, rydde op efter dig, slukke dit bål når du er færdig, altså gøre det rar for de næste der skal bo på pladsen, og så kan det godt være at jeg lyder som en politimand og du vil give fanden i mig, men jeg giver fanden i folk der forlader sådan et svineri som vi mødte da vi kom derned.
Først så fik vi ryddet lidt op på pladsen for at vi kunne holde ud at være der, så gik jeg en tur rundt til de andre bålpladser i skoven for at se om der skulle ligge lidt brænde, jeg fandt dog hurtigt et sted der havde, men nu skulle det jo også slæbes ned til pladsen, så jeg gik tilbage til pladsen og vi tømte alt hvad der kunne tømmes for ting og gik op til der, hvor der var brænde, så begyndte vi at fylde tasker og poser med brænde og et par stykker under armen blev det også til, men da vi kom ned til pladen kunne vi se at det langtfra var nok til en hel nat. Så tog jeg bilen og kørte ind til Bauhaus byggemarked og købte tre sække med brænde, nu skulle der var nok til både varme og mad.
Det var en rigtig pæn dag med lidt skyer, men af og til dukkede den blå himmel frem fra sit skjul og solen tittede ned til os, dag var på trods af slæbet blevet god, vi kunne nyde fuglesang og sidde og hygge os, gå os en tur i skoven, vi var frie, intet der kunne distrahere os herude.
Som vi nærmede os aftenmadstid gjorde jeg ihærdige forsøg på at tænde bålet, så vi kunne lave lidt mad og ikke kom til at fryse når varmen gik af luften.
Jeg lagde ribbenstegen i panden med låg sammen med en masse grønsager, og stillede den på gløderne på bålet så skulle den nok blive færdig, så gjorde vi kartoflerne klar og sovs'en så de kunne komme på trangianen. Det er næsten det samme som at lave mad der hjemme, blot lidt mere fornøjeligt, fordi det ikke er som vaneligt.
Da vi havde fået vores steg med sprød svær, og alt det andet tilbehør slog vi mave og nød solnedgangen, når ja det skal lige siges inden det bliver for sukker sødt, da vi havde lavet maden færdig og var klar til at spise begynde det at regne, men det slog os ikke ud vi satte os nemlig under shelterens tag og spiste vores mad, men som sommerregn oftest er, så var det drevet over lige som vi næsten var færdige med at spise, så kunne vi vaske vores bestik af i vandkanten, det kan du godt tillade dig, bare du har skrabet dem fri for rester og smidt dem i den skrallespand du har medbragt. Som sagt så slog vi mave og derefter gik vi på jagt efter to pinde i skovbunden, som helt rigtigt skulle bruges til skumfiduser, det eneste rigtige at medbringe til et bål.

Der er to bålsteder på pladsen det på billedet er bedst fordi du kan side rundt om det og holde varmen. Her ser du vores mad næsten færdig, trangiagryderne står og holder varmen mens købet bliver færdigt.

Efter en masse hygge, spil og snak om det år der var gået, kunne vi veltilpas placere os i vores soveposer og sove ind i den lyse sommernat. Næste morgen kunne vi pænt sige, tak til denne dejlige shelterplads og pakke sammen og ordenlige mennesker, som vi er tog vi de forriges affald med. Det var med et på gensyn i tankerne da vi kiggede os over skulderen en sidste gang, inden vi gik fra pladsen, så lov mig du derude at du ikke vil optage pladsen altid, for vi vil også gerne komme der igen.

Udsigten fra pladsen over søen, her er som du kan se solen tittet frem.

Igen pladsen set fra modsat side.

Skulle du ikke bo så tæt på Randers eller have lysten til at kører den tur, så findes der rigtig mange shelterpladser rundt om i hele Danmark, du kan finde dem på:

www.udinaturen.dk
Hvis du skal finde denne plads så hedder den Løkkeshøj Shelterplads.
Om Randers hvis du har lyst til at se byen lidt:
www.visitranders.com
www.regnskoven.dk
www.randersstorcenter.dk
www.randers.dk

Under alle omstændigheder så god tur til dig.