søndag den 12. januar 2014

Gid du var i Skanderborg

Søndag, en dag hvor tiden syntes at være gået i stå, der sker så lidt som ingenting. De gamle er taget på søndag udflugt og blokkere for den øvrige trafik, men pyt da med det, ta' ud og vær med, i morgen er det igen arbejdsdag så lad os få lidt ud af friheden, mens solen stadig skinner.
Jeg tager dig med på en tur til det østjyske, nærmere bestemt Skanderborg. Hele turen havde grobund i kultegning, som jeg i sommer hentede hos min morfar på Sjælland, en tegning som hans far havde tegnet af et slot, Skanderborg Slot. Grunden til at det lige nøjagtigt var Skanderborg slot der var på tegningen, havde sine årsager for her var min morfar født og boede der altså med min oldemor og oldefar.

Tegningen der hænger i min stue, tegnet i 1929 af min oldefar Viggo Nielsen

















Jeg tog min kæreste og min farmor med på turen, på jagt efter dette slot, som jeg havde en fornemmelse af stadig måtte stå tilbage. Jeg vidste dog udfra baggrundsviden om billedet at det var som det så ud i 1700-tallet, men lidt måtte der vel være tilbage, sjældent er det lykkes nogen af vores forfædre at fjerne noget helt, som vi jo har set det med Trøjborg Slotsruin.
Så er der selvfølgelig at tilføje at vi jo vidste at ingen, så vidt vides er stukket af med søen, den berømte Skanderborg sø, som danner ramme om Skanderborg Festivalen. Så skulle der ikke være slot kunne vi jo altid gå en tur om den. Vi kørte gennem byen med store forventninger, det måtte jo ligge i nærheden, så vi kørte op og ned af flere gader, til sidst spottede jeg vand mellem nogle af husene, så tog vi flugten ned af den næste vej og ganske som forudsagt, var der vand for enden af vej. Skanderborg sø, fundet og set, men hvor var det forbandede slot, kunne det være helt væk, jeg troede ikke på det, så vi fulgte vejen langs søen, der gik også kun få minutter før der dukkede et tårn op i det fjerne.
Vi holde nu lige ud for slottet, skønt det ikke lignede det som hang hjemme i stuen, så var der dog lidt tilbage. Vi gik en tur rundt om efterladenskaberne, altså resterne af slottet og så en tur rundt i det der var en halv park og en halv kirkegård. Her kunne vi så går og tænke, hvor fantastisk der engang for mange år siden måtte have været lige her på Skanderborg Slot.

Skanderborg Slot var en middelalderborg, altså bygge i 1100-tallet, som lå på en ø i Skanderborg sø, i dag ligger det på fastlandet og der er kun Slotskirken tilbage, som stadig bruges. Da slotte eksisterede boede der både konger og dronninger på det, men alt dette forsvandt da man i 1768 valgte at rive slotte ned og kun lade Slotskirken stå tilbage.
Sådan er historien om tegningen som hænger i stuen, men jeg vil da opfordre dig til at tage ud og se det og stå og drømme dig tilbage til det 1100- eller 1500- eller 1600-tallets spændende tider og forstil dig hvad der kunne have gået forsig her i disse omgivelser.

God tur og God Søndag
Skanderborg Slotskirke

Skanderborg Slotskirke, til venstre ses et mindesmærke for Frederik den 6.

Selve Slotsparken, men Skanderborg Slotskirke og Frederik den 6. mindesmærke i baggrunden.
Du kan læse om kirken på:
http://www.kirker-skanderborg.dk/

For meget mere viden om Skanderborg Slot og især Slotskirken kan du læse disse hundrede sider om begge dele.
http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_6161-6268.pdf

Ingen kommentarer:

Send en kommentar