mandag den 6. januar 2014

Livø(Limfjorden) i kajak

Jeg vil i dag gerne fortælle om en tur, jeg tog på min fødselsdag for nogle år siden. Jeg havde pakket en madpakke og taget min kajak på taget af bilen, til trods for at vejret ikke just var til en kajaktur, det var tåget og november måned, men vejrudsigten havde meldt sol, så jeg havde taget chancen, selv om jeg ikke anser metrologerne for at være det mest pålidelige folkefærd. Jeg kørte til Rønbjerg nær ved Løgstør, her havde jeg et godt blik over mod mit mål, Livø, som i det øjeblik kun stod som et silhuet i tågen. Jeg var nervøs for at tage turen ud i tågen så jeg besluttede, at jeg måtte være tålmodig og vente på at den lettede, der gik et kvarter, da kunne jeg se Rønbjerg havn tydeligt, der gik en halv time og nu kunne jeg næsten se Livø's oprindelige form, så gik trekvarter og nu var øen næsten lige så tydelig, havnen, da der var gået en time, sad jeg i min kajak fem meter ude fra stranden. Nu kunne jeg også begynde at anse solen gennem det grå dække. Der lå jeg i min kajak midt i det blikstille Limfjordsvand og jeg så post-båden sejle ud fra Livø og sælerne begyndte at stikke hovederne op ikke langt fra kajakken, det var allerede en fantastisk god tur. Jeg kom nærmere og nærmere Livø, det tog en i hukommelsestid omkring en halv time, at ro derover, men det kunne have varet længere tid, for jeg havde ikke ur på for jeg hader at være presset af tid.
Der stod jeg så på Livø, jeg tror, jeg følte det som Columbus da han trådte sine fødder på den Amerikanske jord, nu ventede jeg bare at møde de indfødte. Jeg fulgte vejen fra havnen op til "byen" bestående af en gård og en købmandsbutik, du skal forresten på vejen fra havnen til byen lægge mærke til en figur som står mit på vej, her står historien om, hvordan Livø's hale blev til, det er en lille og sjov historie både for store og små. Da jeg gik af hovedgaden, fandt jeg de indfødte, en flok høns, som på det nærmeste så ud til at eje hele gaden. Efter som at jeg var draget væk fra storbyens larm, forlod jeg også Livø's hovedstad og begav mig ud det bakkede landskab, der var et udsigttårn og masser af bænke hvor jeg kunne sætte mig og nyde min madpakke og min pibe. På den nordlige del af øen, ligger en Troldeskov, en skov fyldt med troldhasseltræer så mange så det bliver helt eventyrligt og jeg har hørt det skal være endnu smukkere om sommeren, men denne efterårsdag var jeg nu imponeret alt rigeligt. Jeg kom kort tid efter min skovtur tilbage til "byen" og så til havnen, hvor jeg mødte en motorsejler, som ville overnatte i havnen. Jeg satte mig i kajakken og drog mod fastlandet igen. Hvad enten du tager færgen, kajakken eller en lystbåd så er Livø helt sikkert en tur værd.

Lidt historie er at øen i meget meget gamle dage blev brugt, som fangeø for psykisksyge, men frygt ikke der er ingen tilbage derover, der er til gengæld mulighed for overnatning på øen, i form af en lejreplads, hvor du skal bestille plads i forvejen. Der er færge hele sommeren, den stopper med at sejle midt på efteråret. Der er en lille købmand som også kun har åbent om sommeren. Livø's tange som er meget velbesøgt af sæler, er fredet hele året, men om sommeren kan du med færgen få turen omkring tangen og se sælerne inde på stranden og med held kommer de måske ud til dig.

Se flere oplysninger på: WWW.LIVO.DK

Jeg ønsker god fornøjelse med denne tur.

 Billeder taget på hovedegaden, duer og høns er øens hovedbefolkning

 Livø's bakkede landskab

 Gode stier til en god tur
 Udsigten fra udsigttårnet, i det fjerne ses tågen
 Troldeskoven i lidt eventyrlighed
 Forvaltergården
 Et billed der selv fortæller det hele.
Livø Havn

Ingen kommentarer:

Send en kommentar